Økohuset

LEJLIGHED 2

LEJLIGHED 2

En 2 2 ½ værelses lejlighed med udgang til en 40m2 stor spansk inspireret altan, hvorfra der er udgang til den økologiske have.

Lejligheden er indrettet med et stort åbent køkken alrum, hvor madlavning og ophold er i centrum.

Alle hårde hvidevarer er Miele, og der er ligeledes opvaskemaskine i denne lejlighed

Fra det store køkken alrum går man igennem to franske døre ind til stuen og videre igennem denne indtil soveværelset.

Der er gulvvarme i hele lejligheden, højt til loftet og der er 3W lavenergi indbygningsspots i alle rum, samt franske døre.

Der er et stort “his ‘n hers” badeværelse, ligeledes med gulvvarme og håndklædetørere. Badeværelset er belagt med sorte granitklinker på gulvet, og hvide klinker på væggen. Badeværelset er indrettet således, at der er dobbelte håndvaske foran det 200 cm brede spejl samt to brusere.

De matsorte indbygningsspots er ligeledes 3W men serieforbundet således, at det er muligt kun at tænde halvdelen, skulle borgeren have problemer med lyssensitivitet Ifbm natlig brug af toilettet.

Udgangen til den 40m2 store spanske altan sker igennem køkken alrummet.

På altanen er der opstillet en siddegruppe og solsenge samt en grill, og der er 1,4 m høj læmur hele vejen rundt om altanen, som bidrager til en rolig og privat atmosfære, afskærmet fra støj.

Altanen er bygget særligt slidstærk, for at kunne modstå det hårde skiftende klima i Danmark. F.eks er der langs den ene side indbygget 4 stk unidrain i gulvet, således at al nedbør automatisk ledes væk fra altanen ( og automatisk ned I de økologiske højbede I indkørslen)

Fra altanen er der en stor trappe ned til haven.

Hoveddøren ind til lejligheden er en branddør forsynet med en elektronisk kode/chip lås.

Denne lejlighed er indrettet til en enkelt borger.