Økohuset

FREMTIDIGE PROJEKTER

FREMTIDIGE PROJEKTER

Økologiske højbede:

Målet er at lave 3 ekstra økologiske højbede, af lufttørret dansk egetræ med dimensionerne l 300 cm x b 130 cm x h 60 cm.

Hvert enkelt højbed bygges op af 60 x 60 mm stolper, som først slibes med korn 60 og dernæst korn 100 hvorefter det olieres tre gange med 1 dags mellemrum med økologisk olivenolie.

Bedene samles ved, at et spyd af rustfrit stål bores igennem hvert hjørne og bankes 50 cm ned i jorden, hvorefter 1,8 m3 økologisk jord fyldes i hvert bed.

Bedene beplantes med diverse grønt og bær og vedligeholdes herefter af økohusets brugere, med det overordnede ansvar placeret hos den tilknyttede gartner.

 

Økologisk orangerie:

Målet er at købe et orangerie fra Juliana af dimensionerne L 500 cm x B 400 cm x H 240 cm.

Forud for monteringen af drivhuset graves der ud til fundamentet, som støbes 90 cm i dybden samt 40 cm i bredden med et længdemål som modsvarer orangeriets præcise dimensioner. Når fundamentet er støbt, graves der ca. 20 cm af jorden på indersiden af fundamentet, hvorefter der pladevibreres og lægges 12 cm stabilgrus som ligeledes pladevibreres. Dernæst liggers de fliser som kommer til at udgøre gulvet, og der sandes af. Orangeriet monteres afslutningsvis på det støbte fundament, og er klar til at blive taget i brug.

Et lille cafe sæt samt en hængekøje til afslapning placeres i drivhuset. Orangeriet vil blive beplantet med frugt og bær, og vedligeholdes herefter af Økohusets brugere, med det overordnede ansvar placeret hos den tilknyttede gartner.

Orangeriet og højbedene vil samlet forsyne os med det frugt og grønt, vi skal bruge til vores hjemmelavede økologiske smoothies.

 

Lounge area:

Målet er at købe et udendørs havesæt bestående af et granit bord samt 6 tilhørende granitblokke som stole, samt en 3 personers hængekøje lavet af egetræsstolper.

Lounge området befinder sig i midten, med højbedene på den ene side og orangeriet på den anden, og her kan man sidde i rolige omgivelser og drikke sin smoothie, nyde en frokost, hvile sig i hængekøjen eller fordybe sig i samtale.

 

Rose espalierer:

Målet er at bygge et espaliere med dimensionerne L 400 cm x H 300 cm x B 120 cm. Der graves ud og punktstøbes hvorefter fire jern i galvaniseret stål skrues fast i de 4 fundamenter, div. jern skrues i væggene og et armeringsnet i galvaniseret stål monteres som tag, hvorefter det hele svejses sammen. De 4 jern beplantes med slyngplanter, som med tiden vil vokse og dække hele konstruktionen.

Man kan da sidde under en pavillon dækket af roser, hvis man skulle have behov for at trække sig fra fællesskabet, eller blot foretrækker skygge på de varme sommerdage.